Spørgsmål og svar om forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffer til 1,5 pct
Det Systemiske Risikoråd har en rådgivende funktion. Rådet har til formål at pege på initiativer, der kan forebygge eller reducere systemiske finansielle risici, der kan sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres. Den seneste finansielle krise påvirkede den økonomiske udvikling negativt. En af Rådets opgaver er at vurdere, hvad der er et passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer.
Et værktøj til en mere robust finansiel sektor
Bufferen er et værktøj, der blev indført i international regulering efter finanskrisen. Bufferen er en del af et større sæt reformer, der skal gøre den finansielle sektor mere robust.
Hvad er den kontracykliske kapitalbuffer?
Bufferen er et krav til bankers og realkreditinstitutters egenkapital. Formålet er helt overordnet, at institutterne skal opbygge kapital i gode tider, som kan frigives i dårlige tider. Det betyder, at kravet lempes, når den finansielle sektor er under pres. Frigivelse af bufferen skal modvirke, at banker og realkreditinstitutter bliver tilbageholdende med at låne ud under kriser som følge af utilstrækkelig kapital. Formålet er ikke at bremse kraftigt stigende boligpriser eller overdreven udlånsvækst i opgangstider, men at gøre institutterne mere robuste.
Hvad betyder bufferkravet i kroner og øre?
En forøgelse af den kontracykliske buffer med 0,5 procentpoint til i alt 1,5 pct. øger det samlede regulatoriske krav til danske bankers og realkreditinstitutters egenkapital med 7 mia. kr. Den højere buffer medfører ikke en udgift på 7 mia. kr. men betyder, at institutterne i højere grad skal finansiere deres udlånsaktiviteter med egenkapital i stedet for lånte penge.
Ingen af de danske banker og realkreditinstitutter kommer i konflikt med deres kapitalkrav som følge af en forøgelse af bufferen til 1,5 pct.
Hvordan kan institutterne opfylde det højere krav?
Bufferkravet er et krav om, at en større del af bankernes og realkreditinstitutternes udlån finansieres med egenkapital i stedet for gæld. Det kan institutterne opfylde ved at tilbageholde indtjening frem for at udbetale indtjeningen i form af udbytter eller aktietilbagekøb. I 2018 var den samlede indtjening i sektoren 32 mia. kr.
Uanset om indtjeningen udbetales eller tilbageholdes, tilfalder den aktionærerne, da det er dem, der ejer instituttet.
Hvorfor skal bufferen øges nu?
Hvis bufferen skal kunne gøre en forskel, skal den have en vis størrelse. Rådet finder det derfor vigtigt, at den bygges op i perioder som den nuværende, hvor der er økonomisk opsving og lempelige finansielle forhold. En højere buffer betyder, at banker og realkreditinstitutter har mere at stå imod med, når tiderne vender.
Skal bufferen højere op?
Det afhænger af udviklingen i det finansielle system. Buffersatsen fastsættes ikke mekanisk ud fra enkelte indikatorer, og da der er usikkerhed ved at måle udviklingen i risici, vil Rådets henstillinger om buffersatsen altid være baseret på en samlet vurdering af den finansielle udvikling. Rådet forventer at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint i 3. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.
Hvem beslutter, om bufferen skal forhøjes?
Det er erhvervsministeren, der beslutter buffersatsens niveau. Det Systemiske Risikoråd vurderer hvert kvartal niveauet for buffersatsen. Hvis Rådet vurderer, at buffersatsen skal ændres, vil det offentliggøre en henstilling rettet til erhvervsministeren.
Kan ministeren sige nej til at følge en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd?
Ja. Ministeren skal dog enten følge henstillingen eller forklare, hvorfor den ikke følges.
Anvendes bufferen i andre lande?
Ja. Der er en positiv buffer i Bulgarien, Frankrig, Irland, Island, Litauen, Luxembourg, Norge, Sverige, Slovakiet, Storbritannien og Tjekkiet. Landenes beslutninger om at aktivere eller øge bufferen er baseret på et bredt informationsgrundlag, hvor relevante indikatorer har vist tegn på opbygning af risici.
Er bufferen aktiveret i Danmark?
Ja. Bufferen blev aktiveret i 2018 med en buffersats på 0,5 pct. med virkning fra 31. marts 2019. Se første henstilling her, Q&A om aktivering her og ministerens beslutning her.
Bufferen blev forhøjet til 1 pct. med effekt fra 30. september 2019. Se henstillingen om forhøjelse her og ministerens beslutning her.
Skal udenlandske banker overholde en dansk buffer?
Ja. Andre banker med krediteksponeringer i Danmark skal også opfylde den danske kontracykliske kapitalbuffer. Det følger af EU-lovgivningen.
Er bufferen en garanti mod en ny finanskrise?
Nej. Bufferen er et instrument, der skal modvirke, at bankerne skærer for meget ned på deres långivning, hvis der opstår en ny finansiel krise.