Det Systemiske Risikoråd har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne og kan henstille om makroprudentielle tiltag, der vedrører pengeinstitutterne på Færøerne.[1] Formålet med at indføre en kontracyklisk kapitalbuffer er at mindske den realøkonomiske nedgang, som ellers vil følge, hvis husholdningers og virksomheders adgang til kredit strammes uhensigtsmæssigt hårdt i perioder med stress i det finansielle system.
Det er skatte- og vækstministeren, der er ansvarlig for fastsættelse af kapitalbufferkrav på Færøerne, herunder den kontracykliske kapitalbuffersats. Det højere bufferkrav vil træde i kraft, 12 måneder efter at ministeren har annonceret en forhøjelse. Institutterne har således tid til at tilpasse sig.
Skatte- og vækstministeren er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder, enten at gennemføre henstillingen eller at give en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke gennemføres.
Rådet vurderer den kontracykliske kapitalbuffersats ud fra en samlet vurdering af udviklingen i det finansielle system.[2] Ud over en række indikatorer for udviklingen i det finansielle system inddrager rådet også anden relevant information, såsom andre politiktiltag samt nuværende og kommende krav til institutterne.
Rådets metode til at vurdere buffersatsen sigter mod, at bufferen bliver bygget op, inden det finansielle system eventuelt rammes af et negativt stød, der kan have konsekvenser for den finansielle stabilitet og realøkonomien. Trinvise forøgelser af bufferen er i overensstemmelse med rådets strategi om, at buffersatsen gradvist forøges til et niveau på 2,5 pct.
Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård stramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
For at sikre ens konkurrencevilkår for færøske og udenlandske kreditinstitutter med eksponeringer på Færøerne er det i lovgivningen obligatorisk for EU-lande[3] at anerkende den kontracykliske kapitalbuffersats på 2 pct. for færøske eksponeringer.[4]
Begrundelse
Rådet vurderer, at der opbygges cykliske systemiske risici i det finansielle system, se bilag A for detaljeret beskrivelse af udviklingen.
Indikatorerne for aktivering og opbygning af den kontracykliske kapitalbuffer peger på (se Bilag B), at økonomien har været i en langvarig højkonjunktur med et meget stramt arbejdsmarked, kun kortvarigt afbrudt af pandemien i 2020. Boligpriserne er steget igennem en årrække og prisstigningerne tog til i løbet af 2025 i både Tórshavn og bygderne. Den samlede kreditvækst er ligeledes taget til siden begyndelsen af 2025. Samlet set er det rådets vurdering, at de cykliske systemiske risici har været under opbygning over længere tid og er på et forhøjet niveau.
Det er typisk i perioder, hvor det går godt i økonomien, at systemiske risici bygges op. Samlet set tyder det på, at økonomien er et godt stykke henne i den finansielle cykel, hvilket tilsiger et højere niveau af den kontracykliske kapitalbuffer. Målet er, at bufferen er bygget op, inden cyklen vender, så institutterne er mere modstandsdygtige, når risici materialiserer sig, fx hvis det finansielle system udsættes for et negativt stød. I den situation skal bufferen frigives.
Institutternes indtjening er høj, og kravene til de nedskrivningsegnede passiver er færdigindfasede d. 1. juli 2026. Forhøjelsen af den kontracykliske kapitalbuffer forventes ikke at påvirke institutternes udlånskapacitet.
Bufferen skal øge institutternes modstandskraft og sikre kreditgivning i perioder med finansiel stress
Den kontracykliske kapitalbuffer er et instrument til at gøre institutterne mere modstandsdygtige ved at øge kravet til deres kapitalisering i perioder, hvor der opbygges risici i det finansielle system. Hvis der opstår finansiel stress med risiko for en hård stramning af kreditgivningen, kan bufferen reduceres med øjeblikkelig virkning, så institutterne får frigivet kapital.
I det omfang, institutterne ikke anvender den frigivne kapital til at absorbere tab, kan de anvende den til nyudlån eller til at sikre deres kapitaloverdækning. Derved forbedres muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Bufferen bidrager dermed til at begrænse negative effekter på realøkonomien ved finansiel stress.
De færøske pengeinstitutter kan allerede med deres aktuelle kapitalniveau opfylde et krav om en forhøjelse i den kontracykliske kapitalbuffersats på 1 procentpoint. Udsigten til fortsat god indtjening i 2026 giver desuden god plads til at akkumulere kapital.
Kravet om, at pengeinstitutterne skal holde en kontracyklisk kapitalbuffer, er ikke et hårdt krav. Pengeinstitutter, der bryder kravet, vil derfor ikke miste deres licens til at drive pengeinstitut. Pengeinstitutterne vil i stedet blive mødt med et krav om at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesom der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bonus og udbytte, hvis de ikke overholder det kombinerede kapitalbufferkrav.[5]
Andre kapitalkrav
Rådet inddrager også andre politiktiltag i sine overvejelser om den kontracykliske buffersats. Der tages både højde for andre nuværende krav og indfasning af kommende krav til institutterne.
NEP-krav
NEP-kravet er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP).[6] NEP-kravet fastsættes af Finanstilsynet og vil for de færøske institutter blive gradvist indfaset frem mod 1. juli 2026. NEP er passiver, der er egnede til at absorbere tab og rekapitalisere et institut i en afviklingssituation. Institutterne kan med deres nuværende kapitalniveau opfylde en kontracyklisk kapitalbuffer på yderligere 1 procentpoint oven i deres nuværende NEP- og bufferkrav. Det vurderes, at institutterne har tilstrækkelig tid til at tilbageholde indtjening og/eller udstede NEP-gæld for at opfylde det fuldt indfasede NEP-krav.
Christian Kettel Thomsen, formand for Det Systemiske Risikoråd
Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet
”Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmereti forhold til henstillinger
rettet mod regeringen. Regeringen vil anmode det færøske landsstyre om en vurdering
af henstillingen med henblik på en samlet vurdering af, om der er grundlag for at følge
henstillingen. På den baggrund vil regeringen inden for 3 måneder tagestilling til henstillingen
fra Det Systemiske Risikoråd.”
[1] I 2018 blev der oprettet et færøsk systemisk risikoråd. Dette råd kan afgive observationer, advarsler og henstillinger, som vedrører færøske ansvarsområder. I forhold til danske ansvarsområder på det finansielle område kan det færøske risikoråd afgive udtalelser til Det Systemiske Risikoråd i Danmark.
[2] Se Rådets metodenotat til fastsættelse af bufferen (link).
[3] Det samme gælder for lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, herunder Norge og Island.
[4] Læs mere om anerkendelse af andre landes tiltag på rådets hjemmeside.
[5] Det kombinerede kapitalbufferkrav består, ud over den kontracykliske kapitalbuffer, af den generelle systemiske buffer, kapitalbevaringsbufferen og en SIFI-buffer for de systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI'er, jf. ”Bekendtgørelse om opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav mv.” udgivet af Finanstilsynet den 16. december 2014 og det relaterede notat ”Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb” på Finanstilsynets hjemmeside.
[6] Formålet med NEP-kravet er at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, og uden at afviklingen får betydelig negativ effekt på den finansielle stabilitet. Dette formål adskiller sig fra formålet med den kontracykliske kapitalbuffer om at forbedre muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. NEP-kravet kan opfyldes med flere typer kapital og gældsinstrumenter, hvor kapitalbufferkrav udelukkende kan opfyldes med egentlig kernekapital.
