Den globale vækst har vist sig stabil, men fortsat høj handelspolitisk usikkerhed og geopolitiske spændinger øger risikoen for pludselige tilbageslag. Krig i Mellemøsten og lukningen af Hormuzstrædet har medført betydelige stigninger i energipriserne, som risikerer at føre til yderligere inflationsstigninger og forstyrrelser i globale forsyningskæder. For den globale økonomi forventer Den Internationale Valutafond fortsat moderat vækst i de kommende år, om end udsigterne overvejende er præget af nedadrettede risici og høj usikkerhed. På trods af udsving på de finansielle markeder er risikopræmier lave, og priserne på risikofyldte aktiver på niveau med tiden inden krigen i Mellemøsten. Udsigt til højere gældsniveauer og fortsatte budgetunderskud i flere store økonomier kan betyde, at der kan komme yderligere pres på de offentlige finanser i de pågældende lande. Samtidig er der tegn på, at statsgældsmarkederne i USA og euroområdet i stigende grad er forbundet til pengemarkederne via korte lån. Det øger risikoen for, at problemer på det ene marked smitter af på det andet. Der ses også en stigende forbundethed mellem særligt den amerikanske AI- og softwaresektor og markedet for kreditgivning uden for det traditionelle banksystem – såkaldt private credit. Selvom danske finansielle selskabers direkte eksponering mod private credit er begrænset, kan den finansielle sektor i Danmark også blive ramt, hvis der opstår problemer i det internationale marked for private credit.
Bankernes erhvervskunder har et godt udgangspunkt til at modstå de aktuelle udfordringer forbundet med de højere energipriser, og andelen af nødlidende lån er på et lavt niveau. Flere virksomheder kan dog blive påvirket som følge af øgede energi- og finansieringsomkostninger. Den fortsat høje indtjening understøtter kreditinstitutternes robusthed, og Nationalbankens stresstest viser, at alle institutter kan klare en hård recession.
De væsentligste operationelle risici er fortsat relateret til cyberangreb. Det skærperede trusselsbillede har givet anledning til, at der arbejdes på at styrke beredskabet i tilfælde af alvorlige længerevarende nedbrud i den finansielle sektor. Formålet er at sikre, at samfundskritiske funktioner fortsat kan udføres i tilfælde af nedbrud.
Risici på boligmarkedet er taget til. Prisvæksten er fortsat høj i København, og de høje prisstigninger har nu også spredt sig til andre dele af landet. Den høje prisvækst kan bl.a. indikere, at frygten for højere fremtidige boligpriser påvirker boligefterspørgslen, herunder hos førstegangskøbere. Kreditvæksten til husholdninger er samtidig steget og udgjorde 8,9 pct. år-år i 1. kvartal 2026 i København og Frederiksberg. Kreditvæksten er primært drevet af boligkøb som i stigende grad finansieres ved variabelt forrentede boliglån. Det betyder alt andet lige, at husholdningerne er mere følsomme over for rentestigninger.
Det er afgørende, at der ikke lempes på lånereglerne, da det vil øge risiciene på boligmarkedet.
Rådet drøftede risici relateret til den øgede udbredelse af realkreditlignende banklån
Bankerne har igennem det seneste år i stigende grad bevilget realkreditlignende banklån eller såkaldte prioritetslån som et led i boligfinansieringen. Disse lån er banklån, der tilbydes på realkreditlignende vilkår. Den større udbredelse skal bl.a. ses i lyset af konkurrencesituationen på markedet for boliglån og den generelle renteudvikling, som har øget efterspørgslen efter boliglån med variabel rente. Boligejere, der optager et prioritetslån, skal opfylde de samme betingelser, som hvis de skulle kreditgodkendes til et variabelt forrentet realkreditlån. Der forekommer i den forbindelse ikke at være markante forskelle i robustheden hos kunder, der optager hhv. prioritetslån og variabelt forrentede realkreditlån.
Realkreditlån udgør fortsat langt størstedelen af det samlede boligudlån i Danmark. Da markedet for boligfinansiering har systemisk betydning, vil Rådet fortsat følge udviklingen. Rådet bemærker i den forbindelse, at Regeringen har til hensigt at afdække udbredelsen af bankernes prioritetslån.
Rådet har vurderet satserne for den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark, Grønland og på Færøerne
Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark, Færøerne og Grønland.
- Rådet vurderer, at den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct.
- Rådet vurderer for nuværende, at en sats på 1 pct. for den kontracykliske buffersats i Grønland er passende. Den kontracykliske kapitalbuffer i Grønland er aktuelt på 0,5 pct. og forhøjes til 1,0 pct. fra 1. juli 2026, jf. erhvervsministerens beslutning om at følge Rådets henstilling fra oktober 2024. Den økonomiske vækst i Grønland har været afdæmpet, hvilket skal ses i lyset af lavere aktivitet på flere områder, bl.a. afslutningen af en række større anlægsprojekter. Det afspejler sig i et fald i udlånet til erhverv i 2025, mens væksten i udlånet til husholdninger fortsat er moderat. For det vigtige fiskerierhverv er der desuden usikkerhed forbundet med de globale makroøkonomiske forhold. Der er dog fortsat højt pres i økonomien. Trinvise forøgelser af bufferen er i overensstemmelse med Rådets strategi om, at buffersatsen gradvist forøges. På sigt er det derfor målsætningen, at den kontracykliske kapitalbuffer bygges op til et højere niveau for at sikre, at der er mere kapital, som kan frigives ved et stød til økonomien.
- Rådet henstiller til skatte- og vækstministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne forhøjes fra 1 pct. til 2 pct. fra 30. september 2027. Det færøske risikoråd, Føroya Váðaráð, er enig i vurderingen. Det Systemiske Risikoråd vurderer, at der i øjeblikket opbygges systemiske risici i det finansielle system. Færøsk økonomi har været i en langvarig højkonjunktur med et meget stramt arbejdsmarked, kun kortvarigt afbrudt af pandemien i 2020. Boligpriserne er steget igennem en årrække, og prisstigningerne tog til i løbet af 2025. Den samlede kreditvækst er ligeledes taget til i løbet af 2025. Trinvise forøgelser af bufferen er i overensstemmelse med Rådets strategi om, at buffer-satsen gradvist forøges til et niveau på 2,5 pct.
Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Status på henstillingen vedrørende den sektorspecifikke systemiske buffer
Rådet henstillede til erhvervsministeren 7. oktober 2025 om en lempelse af den sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber. Rådet afventer fortsat svar på henstillingen.